Menu



 
Søg på side

 
Vejret






 
Antal besøg

 
Login

YOGA for alle.

Tidspunkt: 2015-08-23 kl. 21:01

Yoga for alle                                                                                     23. august 2015

Roklubben tilbyder igen i år, i samarbejde med LOF Mariagerfjord, et YOGA-KURSUS.

Vores instruktør er Mette Jørgensen, Mariager.

Hun skriver følgende om dette års YOGA:

Yoga er en fantastisk og effektiv træningsform - men også en form for åndelig træning, som kan forbedre dit mentale overskud og velvære. Du opbygger din fysiske form og smidighed samtidig med at du forbedrer din koncentrationsevne og viljestyrke.

I yoga træner vi evnen i at være tilstede i nuet – at være nærværende med registrering af åndedræt og fysiske fornemmelser uden at sammenligne vores egen smidighed og styrke med andre.

Undervisningen tager udgangspunkt i traditionel Hatha yoga, hvor den samme stilling holdes i længere tid, for at opnå dybere afspænding og kropsbevidsthed. Der vil også indgå Vinyasa yoga, hvor åndedrættet skaber et glidende flow i serier af øvelser.

For at styrke tilstedeværelsen i nuet vil der være guidede elementer af mindfulness med fokus på registrering og observation i det givne øjeblik.

Der afsluttes med afspændende meditation.

Holdet er for begyndere og let øvede. Alle deltager på eget niveau og udvikler sig ud fra den aktuelle balance, smidighed og styrker. Såfremt du har specielle hensyn hører jeg det gerne.

Mød op i løst tøj og bare fødder. Medbring lille pude, tæppe og varm trøje til den afsluttende afspænding.

 

Kurset starter mandag den 19. oktober kl. 15,30 – 17,00 i klubbens nye bådehal.

Det omfatter 9-10 mandage og slutter inden jul.

Vi skal være minimum 10 og maksimum 15 deltagere.

Medlemmer af roklubben tilbydes at deltage for en pris på kr. 250 i alt for hele kurset (inklusive medlemsrabat på 350 kr.)

Såfremt der ikke er tilmeldinger nok til et hold vil nye medlemmer kunne deltage for en pris kr. 600 (inklusive 2 måneders medlemskab af klubben).

Har du lyst til at være med på holdet så send din bindende tilmelding til mig senest den 10.september.

Besked om optagelse sendes til dig senest den 1. oktober 2015.

 

Venlig hilsen

Bo Nielsen

Mobil. 51 31 39 76

Mail: b.onie@live.dk eller kasserer@hadsundroklub.dk


Oprettet af Bo Nielsen (217)
Hadsund Roklub - Thygeslundvej 9, 9560 Hadsund - Tlf. 98573727