Menu



 
Søg på side

 
Vejret






 
Antal besøg

 
Login

Astrid nomineret til Årets Holdkammerat

Kender du Danmarks bedste holdkammerat? Der er der god chance for!

I dag offentliggjorde DIF nemlig de 10 nominerede til titlen som "Årets Holdkammerat" og dermed også vinderen af Fidusbamsen 2017. Og det er ekstra spændende i år, for på baggrund af en flot indstilling er vores helt egen Astrid Filtenborg Laustsen blevet udvalgt blandt over 200(!) indstillede til prisen.

Som vinder af Fidusbamsen følger 100.000 kr. til en sportsrejse og selvfølgelig titlen som "Årets Holdkammerat".

Stort tillykke med nomineringen til Astrid! Det er ganske fortjent - vi er glade for og stolte over at have så skøn en holdkammerat i klubben og krydser fingre for dig.

D. 11. december bliver de nominerede kogt ned til 3 finalister og til Sport 2017 i Boxen i Herning d. 6. januar bliver vinderen kåret.

På facebook-siden "WE not me" kan man læse mere om prisen samt den indstilling, som er skrevet af Simon Sørensen og ligger til grund for nomineringen (hun gemmer sig på side 44 i karrusellen med alle de indstillede).


Oprettet af Carl Henrik Pedersen (17)
Hadsund Roklub - Thygeslundvej 9, 9560 Hadsund - Tlf. 98573727