Mariager Fjord - Danmarks smukkeste fjord - er den daglige ramme for skøn motion og dejlig meditation, når du ror kajak i Hadsund Roklub.
Vi har alt det udstyr, du har brug for bortset fra det tøj, du vil ro i, og som medlem kan du frit deltage i samtlige aktiviteter i Hadsund Roklub.
Havkajak eller turkajak - vi har begge slags - ring og få en fortælling om de to typer kajak.
For at få ret til at ro alene, skal du først med på kursus i klubben. Vores mange dygtige og rare instruktører sikrer, at du opnår de nødvendige færdigheder.
Efter veloverstået kursus kan du til enhver tid snuppe en af klubbens kajakker og tage en tur på fjorden.
Når kurset er gennemført, fortsætter vi gennem hele sæsonen med faste ugentlige roture, som slutter i klubhuset med en snak om løst og fast - alt mellem himmel og jord fra oplevelser med havørn og sæl til planer om større fællesture og meget andet dejligt.
Vi har også det basale udstyr til flerdagesture i godt fællesskab, så er du til lejrliv, så er det også Hadsund Roklub kajak.
Instruktionstiderne kan du finde her på hjemmesiden ved at klikke på "Kajak" - "Instruktion" - "Havkajak" eller "Turkajak".
Vil du vide mere inden du beslutter dig, kan du kontakte vores kontaktperson Svend Mørk-Jensen på tlf.: 23987763