Turkajakinstruktion 2024
Datoer:
Instruktionsstart mandag d. 29. april kl. 18.00 - 21 derefter: torsdag d. 2. maj 18.30 – 21; mandag d. 6. maj 18.30 – 21; lørdag d.11. maj 13 – 15 (i svømmehal); mandag d. 13. maj 18.30 – 21; torsdag d. 16. maj 18.30 – 21; torsdag d. 23. maj 18.30 – 21; mandag d. 27. maj 18.30 – 21; torsdag d. 30. maj 18.30 – 21; lørdag d. 1. juni 9 – 14 (madpakketur); mandag d. 3. juni 18 – 21(leg og udfordring)
Der er plads til 12 deltagere. Optagelse sker efter ”først til mølle” princippet. Når der er 12 deltagere, oprettes venteliste.
For at deltage skal man kunne svømme 600 m., og være medlem i Hadsund Roklub.
Der er ikke for nuværende planlagt et børnehold; men er der interesserede opfordres de til at henvende sig til Svend Mørk-Jensen på tlf.: 23987763
Forløbet er kort fortalt:
Den første instruktionsdag lærer man hinanden at kende gennem en kort introduktion af alle. Derudover bliver kursisterne introduceret til de vigtigste begreber ved en kajak og de grundlæggende sikkerhedsregler. Sidste ca. 1½ time bruges på at lære at komme ned i en kajak og få de første rooplevelser.
De resterende kursusgange foregår hovedsageligt med aktiv kajakhåndtering og læring af de nødvendige færdigheder. Selvfølgelig bliver det hver gang garneret af Mariager Fjords skønne natur – sjovt, hyggeligt, smukt og værdifuldt. Den næstsidste kursusgang er en madpakketur af lidt længere varighed – en forsmag på de dejlige muligheder der åbner sig for en, når man er blevet frigivet til at ro i kajak. Sidste gang er lidt speciel, nysgerrigheden udfordres med hvor meget man kan i en kajak, hvis man prøver.
Program og forskellig værdifuld info vil blive sendt til deltagerne primo / medio april.
Efter veloverstået kursus bliver man frigivet til roning uden instruktør, og opnår IPP2-niveau i Dansk Kano og Kajakforbunds autoriserede uddannelsessystem.
Eksisterende medlemmer får kurset kvit og frit.
Nye medlemmer skal betale et årskontingent
- Ungdom under 18 år: 1200 kr.
- Ungdom 18-25 år (studerende): 1200 kr. Dette gælder for unge, der er fraflyttet midlertidigt på grund af studie, militær og lignende.
- Voksne over 18 år: 1740 kr.
- +65 år: 1020 kr.
Spørgsmål og tilmelding kan ske til Svend Mørk-Jensen på mobil 23987763